Du kender måske følelsen: Du kommer lidt sent af sted, hesten virker frisk, og du tænker, at I lige så godt kan komme i gang, men selv når tiden er knap, er det værd at give opvarmningen lidt opmærksomhed.
Når hesten går fra hvile til fysisk arbejde, skal blandt andet muskler, kredsløb og vejrtrækning gradvist omstille sig. Forskning viser, at opvarmning får kroppen til gradvist at tilpasse sig arbejdet, men der findes ikke én bestemt opskrift, der passer til alle heste og discipliner.
1. Start roligt
Det kan være fristende at komme hurtigt i gang, især hvis hesten er frisk, men opvarmningen skal netop være overgangen fra hvile til arbejde, og en god opvarmning er med til at forebygge skader og overbelastninger. Start derfor med et roligt tempo og giv hesten mulighed for at finde sin rytme, før du begynder at stille større krav.Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal skridte rundt i en halv time. Hvor lang tid opvarmningen skal tage, afhænger blandt andet af hesten, dens kondition, temperaturen og det arbejde, den skal udføre. Tænk på opvarmningen som en gradvis overgang – ikke som spildtid.
2. Få hele kroppen med
Opvarmningen behøver ikke foregå på en stor volte i samme tempo. Brug gerne pladsen til at variere hestens bevægelse med store volter, buede spor, skift af retning og rolige overgange. På den måde får du gradvist involveret forskellige dele af kroppen og kan samtidig mærke, hvordan hesten føles den pågældende dag. Du behøver ikke gøre opvarmningen kompliceret. Tværtimod kan få, enkle variationer være rigeligt.3. Lad intensiteten stige gradvist
Når hesten føles godt i gang, kan du langsomt øge kravene. Det kan være fra skridt til trav og senere galop eller fra et mere afslappet arbejde til lidt mere tempo og aktivitet. Pointen er, at hesten ikke går direkte fra hvile til dagens hårdeste øvelse.Forskning på heste viser, at opvarmning blandt andet påvirker iltoptagelsen og kroppens fysiologiske tilpasning til arbejdet. Samtidig tyder forskningen på, at en lavintensiv opvarmning kan give mange af de samme fysiologiske effekter som en mere intensiv opvarmning. Mere er altså ikke automatisk bedre.
4. Brug opvarmningen til at mærke efter
Opvarmningen er ikke kun for hestens skyld. Det er også her, du har mulighed for at mærke, hvordan den har det den dag. Føles den som normalt? Er den lige villig i begge retninger? Bevæger den sig frit? Er den mere stiv eller modvillig end normalt? Hvis noget føles anderledes, er det værd at lytte til.En god opvarmning skal ikke bruges til at presse en hest igennem noget, der føles forkert. Måske har den bare brug for mere tid, eller måske fortæller den dig, at der er en grund til, at den ikke føles som den plejer.
5. Tilpas opvarmningen til dagens træning
Der er stor forskel på, om du skal ride en rolig tur, træne dressurøvelser på banen, springe eller bede hesten om at yde intensivt arbejde. Derfor behøver opvarmningen heller ikke være den samme hver dag.Skal hesten arbejde hårdt, giver det god mening at bruge tid på en gradvis overgang til den højere intensitet. Er dagens træning mere rolig, kan opvarmningen være tilsvarende enkel.
Stævner er ikke nødvendigvis det samme som den daglige træning. En nyere gennemgang af forskningen viser netop, at opvarmningsstrategier varierer mellem discipliner, og at længere og mere intensiv opvarmning ikke nødvendigvis giver bedre stævnepræstationer.
En god opvarmning behøver ikke være lang
Det er måske det vigtigste at tage med. Der findes ikke et magisk antal minutter, som alle heste skal varmes op i. Den gode opvarmning afhænger blandt andet af hesten, dens kondition, træningsniveau, omgivelserne og det arbejde, der venter.Så næste gang du sidder i sadlen, kan du prøve at tænke lidt mindre på, hvor hurtigt du kan komme i gang med dagens øvelser – og lidt mere på, hvordan du bedst får hesten med dig derhen. At opvarmningen fungerer optimalt i forhold til hestens og dine egne behov betyder meget for, at I kommer derhen, hvor I kan fortsætte jeres udvikling og arbejde med noget af det, der virkelig rykker eller udfordrer.
