"Selvfølgelig bliver man en bedre rytter ved at ride mere", siger Louise Bundgaard, der er uddannet personlig træner, og tilføjer: "Men ridning er ikke nødvendigvis det eneste sted, hvor vi kan udvikle vores evner som ryttere".
For selvom den vigtigste træning naturligvis foregår på hesten, kan man gøre meget for at forbedre sine forudsætninger for at ride ved at træne sin egen krop, og det handler ikke om at kunne løfte tungest muligt i fitnesscenteret eller få synlige mavemuskler. Det handler om at kunne mærke sin egen krop, holde balancen, være stabil, når hesten bevæger sig under én, og samtidig være stærk og smidig nok til at kunne følge bevægelsen.
"Det er utrolig vigtigt, at vi har styr på vores egen kropsbevidsthed, styrke, balance og smidighed for, at vi bedre kan hjælpe hesten", fortæller Louise.
Din krop følger med i sadlen
Når vi sætter os op på hesten, tager vi naturligvis vores egen krop med. Hvis vi er skæve, stive eller mangler styrke og stabilitet, kan det derfor også påvirke den måde, vi sidder og bevæger os på i sadlen. Det er ikke nødvendigvis noget, vi selv opdager. Vi kan sagtens føle, at vi sidder lige, selvom kroppen gør noget andet.Forskning har da også vist, at ryttere kan have målbare forskelle mellem højre og venstre side af kroppen, blandt andet i bækken og overkrop. Samtidig er mange ryttere ikke nødvendigvis bevidste om deres egen asymmetri.
Louise har selv oplevet, hvor stor betydning en tilsyneladende lille forskel kan have: "Et godt eksempel fra mig selv er, at mit ene ben er to centimeter kortere end det andet. Det anede jeg ikke, og jeg har redet siden, jeg var seks år gammel, men har først fundet ud af det i mine 30'ere".
Hun havde gennem mange år oplevet, at hun med jævne mellemrum tabte den ene bøjle, men havde ikke tænkt nærmere over, hvorfor det skete eller hvilken konsekvens det havde for hendes hest. Da hun blev opmærksom på forskellen, ændrede hun længden på den ene stigbøjle.
"Det medførte en markant anderledes følelse i sadlen, og jeg kunne se, at muskelsammensætningen på min hests ryg ændrede sig til det positive", fortæller Louise.
Det er et godt eksempel på, hvorfor det kan betale sig at være nysgerrig på sin egen krop. For måske er det ikke altid hesten, der har svært ved en øvelse eller en bevægelse. Måske er der også noget i rytteren, der gør opgaven sværere.
Når rytteren kompenserer
En hest kan naturligvis også have sine egne skævheder og udfordringer, men når rytteren sidder ovenpå, bliver de to kroppe en del af det samme bevægelsesmønster."Hvis vi er meget asymmetriske i vores egne kroppe, risikerer vi, at hesten konstant skal kompensere for vores skævheder og stivheder", siger Louise.
Det betyder ikke, at enhver lille asymmetri hos rytteren er et problem, eller at en skæv rytter automatisk giver en hest problemer, men en rytter, der konsekvent belaster den ene side mere end den anden eller har svært ved at stabilisere sin overkrop eller sit bækken, kan påvirke hestens måde at bevæge sig på. Her kan rytterfitness være med til at gøre en stor forskel.
"De skævheder, svagheder eller stivheder, der er i vores kroppe, kan let sætte sig i hesten – eller spejler hesten én til én", fortæller Louise.
Styrke gør det lettere at følge hesten
Det kræver mere fysisk arbejde at ride, end man måske lige tænker over. Når hesten bevæger sig, skal rytteren hele tiden kunne holde en stabil position – forsøge at sidde stille – samtidig med at kroppen følger bevægelsen. Musklerne skal altså både kunne spænde og give efter på det rigtige tidspunkt. Her spiller især den stabiliserende muskulatur omkring mave, ryg og bækken en vigtig rolle, men rytteren bruger egentlig hele kroppen."Vi bruger så mange muskler, når vi rider. Uanset hvilken disciplin man rider, så er man ekstremt afhængig af sin stabiliserende kernemuskulatur", siger Louise.
Det handler derfor ikke bare om at kunne lave mange mavebøjninger. En rytter skal kunne stabilisere kroppen og bruge arme og ben uafhængigt af hinanden, mens hesten samtidig bevæger sig.
Hvis styrken eller udholdenheden ikke rækker, kan det blive sværere at holde den gode position. Man begynder måske at falde sammen foran, læne sig bagud eller synke sammen i den ene side, og så kan det blive svært at give hesten præcise signaler.
Du kan træne følelsen uden hesten
Noget af det interessante ved rytterfitness er, at man ikke nødvendigvis behøver en hest for at arbejde med alle de fysiske færdigheder, som ridningen kræver. Balance og stabilitet kan eksempelvis trænes på jorden.Louise bruger blandt andet en træningsbold som eksempel. Hvis man sidder på en stor bold og bare slapper af, er det let at miste balancen, men hvis fødderne er solidt plantet i jorden, og man aktiverer sin kernemuskulatur, bliver man langt bedre til at holde sig stabil, selv når underlaget bevæger sig.
"Man kan også med fordel tænke over følelsen af det, man gerne vil kunne i sadlen, mens man laver øvelserne derhjemme eller i træningscentret", fortæller hun. På den måde bliver træningen ikke bare en række tilfældige fitnessøvelser. Man træner med en bestemt fornemmelse fra ridningen i baghovedet.
"Det kunne for eksempel være at være lige så åben i sin hofte, når man springer an til galop eller laver fri trav, som når man laver hip thrust", forklarer Louise.
Det handler altså også om kropsbevidsthed: Kan du genkende den følelse, du gerne vil have i sadlen, når du træner på jorden?
Du skal ikke kun være smidig
Når snakken falder på rytterfitness, kan man let komme til at tænke på strækøvelser og en smidig hofte, men ifølge Louise er det mindst lige så vigtigt at være stærk."For mig er det ikke et spørgsmål om kun at træne, til du har en mobil og smidig krop. Du skal også have en stærk krop. Så du også selv bliver holdbar", forklarer hun, og måske er det en vigtig pointe at tage med sig: Rytterfitness handler ikke kun om at ride bedre her og nu. Det handler også om at give sin egen krop bedre forudsætninger for at holde til mange års ridning.
Smidighed kan være en del af opvarmningen og afkølingen, mens styrke og muskeludholdenhed kan være med til at gøre det lettere at holde en stabil position gennem hele rideturen. Kondition kan også trænes, men Louise ser ikke nødvendigvis løb eller anden konditionstræning som det vigtigste supplement for rytteren.
"Du får meget konditræning af at ride og lave staldarbejde. Det er særligt styrke og muskeludholdenhed, der er vigtigt at træne ved siden af ridningen".
Det er ikke kun for toprytteren
Man behøver ikke at ride på højt niveau for, at rytterfitness er relevant – tværtimod er det også vigtigt for begynderen og i takt med, at man udvikler sig som rytter. For uanset om målet er at ride sin første LC, springe en bane eller ride de svære dressurøvelser, er opgaven grundlæggende den samme: Rytteren skal kunne kontrollere sin egen krop, være i balance og samtidig følge hestens.
"Det er så vigtigt at blive klar over, at din egen kropsbevidsthed, styrke, smidighed og balance er mindst lige så vigtig at have fokus på, som det er at lære at styre til højre og venstre på en hest", fortæller Louise.
Det betyder ikke, at man skal droppe ridningen og begynde at løfte vægte i stedet. Tværtimod. Ridningen er stadig den vigtigste måde at lære at ride på, men måske behøver løsningen på at blive en bedre rytter ikke altid være endnu en time i sadlen.Nogle gange kan næste skridt i stedet være at arbejde med den krop, der sidder i sadlen. For når rytteren bliver bedre til at bruge sin egen krop, kan det også blive lettere at hjælpe hesten.
