Sadlen er bindeleddet mellem hest og rytter. Den skal gøre det muligt for rytteren at sidde stabilt og balanceret, samtidig med at hesten skal kunne bevæge sig frit og være tilpas under den.
Men hvornår passer en sadel egentlig godt? Og hvad sker der, hvis den ikke gør? Det har forskere undersøgt gennem en række studier, hvor man blandt andet har målt tryk under sadlen, ryggens bevægelser og samspillet mellem hest og rytter.
For bred eller for smal?
Bomvidden er en af de faktorer, der er undersøgt mest. I et studie blev 14 sportsheste redet med en sadel, der var tilpasset den enkelte hest, og med samme sadel gjort én bomvidde bredere og én bomvidde smallere. Begge ændringer påvirkede trykfordelingen under sadlen og bevægelsen i hestens ryg.Med den bredere sadel steg det maksimale tryk fortil, mens den smallere sadel gav højere maksimalt tryk længere tilbage. Begge sadler påvirkede desuden bevægeligheden i bestemte dele af hestens ryg sammenlignet med den korrekt tilpassede sadel.
Et tidligere studie af 19 heste fandt ligeledes forskelle i trykfordelingen, når hestene blev redet med sadler med forskellig bomvidde.
Resultaterne peger dermed på, at bomvidden ikke kun handler om, hvorvidt sadlen føles "bred" eller "smal". Den påvirker, hvordan belastningen fordeles på hestens ryg under ridning.
Ryggen er ikke statisk
En vigtig pointe i sadeltilpasningen er, at hestens ryg ikke har præcis samme form under bevægelse som i stående position.I et studie fra 2024 undersøgte forskere ryggen på fem heste i stående position samt under skridt og trav. De fandt blandt andet, at ryggen var fladere under bevægelse end i den stående position.
Det betyder ikke nødvendigvis, at en sadel, der ser korrekt ud på den stående hest, er forkert under ridning, men det understreger, at sadlens funktion ikke kan vurderes ud fra hestens stående kropsform alene. Sadlen skal fungere, når hesten bevæger sig – og når rytteren sidder i den.
Hest, sadel og rytter
Det er samtidig ikke kun hesten, der har betydning for, hvordan sadlen fungerer. Rytterens position og hestens egen asymmetri kan påvirke belastningen under sadlen. I et studie, hvor både hestens og rytterens bevægelser blev analyseret, fandt forskerne, at asymmetrier hos både hest og rytter bidrog til asymmetrisk kraftfordeling under sadlen.Det betyder også, at en sadel, der konsekvent bevæger sig eller glider til den ene side, ikke nødvendigvis kun fortæller noget om selve sadlen. Det kan være et tegn på asymmetri hos hesten eller rytteren – eller på et samspil mellem flere faktorer.
Rytterens måde at ride på har også betydning for belastningen. I et studie blev trykfordelingen sammenlignet, når rytteren red letridning og nedsidning. Trykket under sadlen var højere i den siddende fase, samtidig med at bevægelsen i bestemte dele af ryggen blev reduceret. Det er ikke det samme som, at nedsidning er skadeligt for hesten. Det viser snarere, at rytterens position ændrer de mekaniske kræfter, som hesten udsættes for.
Kan man se, om sadlen passer?
Det korte svar er: ikke altid. En sadel kan se rigtig ud på hesten, uden at man dermed kan konkludere, at den fungerer optimalt under ridning. Omvendt kan et mindre visuelt afvigende forhold være uden praktisk betydning.Elektroniske trykmåtter kan give information om, hvordan trykket fordeler sig under sadlen, mens hesten bevæger sig, men heller ikke trykmåling kan alene afgøre, om en sadel passer, eller om en hest har smerter.
Et større studie fra 2021 undersøgte 205 sadler på schweiziske rideheste. Kun 10% af sadlerne var uden de undersøgte pasformsproblemer. Forskerne fandt samtidig ikke en klar sammenhæng mellem den målte trykmængde og rygsmerter. Til gengæld var bestemte problemer med sadlens pasform forbundet med bestemte trykmønstre og med rygsmerter.
Det er en vigtig nuance: Et højt tryk er ikke automatisk ensbetydende med smerte, og en sadel uden et tydeligt højt tryk er ikke nødvendigvis perfekt tilpasset. Trykmåling kan derfor være et nyttigt redskab, men bør ses som en del af en samlet vurdering.
Når sadlen ændrer hestens bevægelse
Forskningen viser, at sadlens pasform kan påvirke hestens bevægelse, men det er sværere at dokumentere præcis, hvad det betyder for hestens præstation.Hvis en sadel ændrer trykfordelingen eller begrænser bevægelsen i ryggen, er det nærliggende at antage, at det kan have betydning for hestens måde at bevæge sig på, men det er ikke det samme som at kunne konkludere, at en bestemt sadel gør en hest bedre eller dårligere til at præstere.
På samme måde kan ændret adfærd under ridning være et tegn på ubehag, men det kan have mange andre årsager. En hest, der pludselig bliver modvillig, ændrer bevægelse, bliver sværere at ride eller reagerer anderledes ved opsadling, bør derfor ikke automatisk få skiftet sadel, men sadlen bør være en af de ting, der bliver undersøgt.
Sadlen passer ikke nødvendigvis for evigt
Selv en sadel, der passer godt i dag, kan fungere anderledes senere. Hestens krop ændrer sig med alder, træning, muskelmasse og kropsvægt. I et studie fulgte forskere sportshestes rygge over et år og fandt betydelige ændringer i ryggenes dimensioner og symmetri.Det betyder ikke, at alle sadler skal tilpasses efter en fast kalender, men det understreger, hvorfor sadlens pasform bør vurderes igen, når hesten ændrer kropsform eller træningsniveau. Det gælder især unge heste, heste i intensiv træning og heste, der har haft længerevarende pauser eller væsentlige ændringer i vægt og muskulatur.
Hvad kan du selv holde øje med?
Den endelige vurdering af sadlens pasform bør foretages af en kvalificeret fagperson, men som rytter kan du være opmærksom på ændringer. Hold blandt andet øje med, om sadlen:- Ligger stabilt og centreret under ridning
- Ændrer position eller gentagne gange glider til samme side
- Ser ud til at begrænse hestens bevægelse
- Fortsat passer, efter at hesten har ændret form eller træningsniveau.
Den rigtige sadel er den, der fungerer
Forskningen peger ikke på én bestemt sadeltype, bomkonstruktion eller polstring, som er bedst til alle heste. Til gengæld viser forskningen, at sadlens pasform har betydning for blandt andet trykfordeling og rygbevægelse, og at både hest og rytter påvirker, hvordan sadlen fungerer.Derfor handler en god sadeltilpasning ikke kun om, hvordan sadlen ser ud på hesten, når den står stille. Den skal fungere på den konkrete hest, med den konkrete rytter og under den bevægelse, som hesten skal udføre, og fordi både hest og rytter forandrer sig, er sadeltilpasning ikke noget, man nødvendigvis kan få gjort én gang og derefter lægge på hylden.
Kilder
Brock, K. A., Clayton, H. M., Lanovaz, J. L., et al. 2019. The Effect of Tree Width on Thoracolumbar and Limb Kinematics, Saddle Pressure Distribution, and Thoracolumbar Dimensions in Sports Horses in Trot and Canter. Animals, 9(10), 842.
Dittmann, M. T., Arpagaus, S., Hungerbühler, V., Weishaupt, M. A. & Latif, S. N. 2021. “Feel the Force”—Prevalence of Subjectively Assessed Saddle Fit Problems in Swiss Riding Horses and Their Association With Saddle Pressure Measurements and Back Pain. Journal of Equine Veterinary Science, 99, 103388.
Greve, L. & Dyson, S. 2013. The Horse–Saddle–Rider Interaction. The Veterinary Journal, 195(3), 275–281.
Greve, L. & Dyson, S. 2015. A Longitudinal Study of Back Dimension Changes Over One Year in Sports Horses. The Veterinary Journal, 203, 65–73.
Greve, L., Murray, R. & Dyson, S. 2015. Subjective Analysis of Exercise-Induced Changes in Back Dimensions of the Horse: The Influence of Saddle-Fit, Rider Skill and Work Quality. The Veterinary Journal, 206(1), 39–46.
Gunst, S., Dittmann, M. T., Arpagaus, S., Roepstorff, C., Latif, S. N., Klaassen, B., Pauli, C. A., Bauer, C. M. & Weishaupt, M. A. 2019. Influence of Functional Rider and Horse Asymmetries on Saddle Force Distribution During Stance and in Sitting Trot. Journal of Equine Veterinary Science, 78, 20–28.
Meschan, E. M., Peham, C., Schobesberger, H. & Licka, T. F. 2007. The Influence of the Width of the Saddle Tree on the Forces and the Pressure Distribution Under the Saddle. The Veterinary Journal, 173(3), 578–584.
Smirnova, K. P., Frill, M. A., Warner, S. E. & Cheney, J. A. 2024. Shape Change in the Saddle Region of the Equine Back During Trot and Walk. Journal of the Royal Society Interface, 21(215), 20230644.
