International dressurdommer og dyrlæge Hans-Christian Matthiesen har gennem flere år været en markant stemme i debatten om hestevelfærd og dressursportens udvikling. Han har blandt andet efterlyst ændringer i den måde, man vurderer hestene på, så deres adfærd og velfærd får en større plads.
Nu er han sammen med blandt andre international horsemanship-instruktør Joan Sartori og dyrlæge og ph.d.-studerende Sophie Reedtz skredet til handling. Ved landsstævnet på Vilhelmsborg i forbindelse med Dansk Varmblods Eliteskue sidste weekend tog de hul på et pilotprojekt, der skal undersøge, om man kan bruge eksisterende, forskningsbaserede metoder til at vurdere hestenes velfærd både på opvarmningsbanen og under selve ridtet.
"Der sker ikke rigtigt nok hverken nationalt eller internationalt i forhold til at vurdere hestenes velfærd i forbindelse med stævnestart og opvarmning. Så nu er vi bare blevet enige om, at nu gør vi det selv", fortæller Hans-Christian Matthiesen.
Fra idé til pilotprojekt
Projektet er stadig helt nyt, og formålet er i første omgang at undersøge, hvordan man overhovedet kan gøre det.
På Vilhelmsborg havde projektgruppen et par specialister med, som observerede hestene på opvarmningsbanen. Arrangører og teknisk delegerede var på forhånd informeret om projektet, og rytterne fik at vide, at der stod nogen på opvarmningsbanen og observerede. Alle parter tog godt imod initiativet, hvilket er vigtigt, hvis der skal komme noget konstruktivt ud af denne fase.
Her blev der taget udgangspunkt i Sue Dysons Ridden Horse Pain Ethogram, som er en forskningsbaseret metode til at identificere smerte- og konfliktmarkører hos hesten under ridning.
"Det er ikke sikkert, at det på sigt er den bedste løsning, men vi er bare nødt til at starte et sted, og her ligger der noget forskning bag", fortæller Hans-Christian.
Sue Dyson selv deltager på sidelinjen og bakker op om projektet og er begejstret for, at hendes forskning og ethogram bliver afprøvet i denne sammenhæng.
Skal sammenholdes med bedømmelsen
Planen er at møde op til flere stævner og observere hestene på opvarmningsbanen. Hvor det er muligt, skal der også ses video af ekvipagernes programmer på banen. Observationerne skal derefter sammenholdes med blandt andet dommernes bedømmelser og resultaterne fra stævnet. På den måde håber projektgruppen at kunne undersøge, om der er sammenhænge mellem det, man kan observere hos hesten, og den måde, ekvipagen bliver bedømt på.Det kan eksempelvis være tegn på stress, konfliktadfærd eller andre adfærdsmæssige signaler, som kan være relevante at være opmærksom på, og allerede ved de første observationer på Vilhelmsborg dukkede der interessante spørgsmål op.
"Noget af det, vi lagde mærke til, da vi bedømte på Vilhelmsborg, var, at de sidste 10 minutter på opvarmningen, inden ekvipagen skal ind på banen, så var der væsentlig mere stress og konflikt", fortæller Hans-Christian.
Men hvorfor? Er det, fordi rytteren bliver mere nervøs, når starten nærmer sig? Det er netop den slags spørgsmål, som projektet kan være med til at afdække.
Kan give ny viden om udstyr
Projektet kan også gøre det muligt at undersøge mere konkrete forskelle mellem ekvipager. I Danmark er det eksempelvis blevet muligt at ride på trense hele vejen op til Grand Prix-niveau. Det giver ifølge Hans-Christian Matthiesen en oplagt mulighed for at undersøge, om hestens adfærd påvirkes af, om den rides med trense eller kandar, nu hvor det er valgfrit fra et vist niveau og opefter."Der er det også bare guld værd at kunne sammenligne, om der er mere stress og konflikt hos hestene, der går med kandar kontra dem med trense", forklarer han.
Det samme gælder ryttere, som skifter fra trense til kandar under opvarmningen. Det er ikke forbudt, og derfor vil man også kunne undersøge, om hestens adfærd ændrer sig, når udstyret ændres. Pilotprojektet kan altså potentielt give mulighed for at undersøge en lang række forskellige forhold, men først skal der samles tilstrækkeligt med data.
Skal være brugbart i praksis
Ridden Horse Pain Ethogram består af 24 forskellige elementer, som skal vurderes. Det gør modellen omfattende, og derfor er den ikke nødvendigvis egnet til at blive brugt direkte af dommere og officials ved almindelige stævner."Det bliver simpelthen for uoverskueligt og svært for både dommere, TD'ere, trænere eller ryttere at holde styr på", siger Hans-Christian.
En del af pilotprojektet handler derfor også om at undersøge, om man på baggrund af eksisterende forskning kan udvikle en mere enkel scoringsmodel. En model, der måske på sigt kan bruges som et redskab for eksempelvis stewards og teknisk delegerede eller som en hjælp til ryttere og trænere, så de bliver bedre til at genkende de signaler, hesten giver.
Et første skridt
Pilotprojektet er et konkret første skridt i en større diskussion om hestevelfærd i dressursporten. Hans-Christian har tidligere efterlyst, at man også internationalt bliver bedre til at inddrage hestenes adfærd og velfærd i bedømmelsen.I Danmark er der allerede taget nogle skridt i den retning med ændringer i dressurbedømmelsen, men ifølge Hans-Christian Matthiesen er der fortsat behov for at finde ud af, hvordan man i praksis kan vurdere hestens velfærd, og det er netop det, pilotprojektet nu skal begynde at undersøge. Ikke nødvendigvis for at finde den endelige løsning med det samme, men for at få noget konkret at arbejde videre med.
"Jeg håber virkelig, at vores lille pilotprojekt kan få noget opmærksomhed, fordi lige nu kører det på ren og skær frivillighed, og jeg vil gerne, at vi kan skrive en ansøgning og få noget støtte til det", slutter han.
