Der bliver født færre dansk varmblodsheste. Det er ikke en fornemmelse, men en udvikling, der kan aflæses tydeligt i Dansk Varmblods egne tal. I 2025 faldt antallet af bedækninger med yderligere omkring 16%. Det var andet år i træk med et markant fald, efter at bedækningstallet allerede var gået tilbage med omkring 20% i 2024. Dansk Varmblod beskriver selv udviklingen som bekymrende og peger blandt andet på den økonomiske situation i Europa som årsag. Samtidig understreger forbundet, at det ikke er alene om at opleve færre bedækninger, men ser man lidt længere tilbage, bliver udviklingen endnu tydeligere.
Mere end halvt så mange bedækninger
Det er altså ikke bare et enkelt dårligt avlsår. Over en længere årrække er der sket en betydelig reduktion i den danske varmblodsproduktion, og udviklingen kan også ses, når man kigger på de heste, der kommer frem til Dansk Varmblods egne arrangementer. I 2009 blev 959 føl fremstillet til følskuer. I 2024 var tallet omkring halvt så stort.
Det betyder ikke nødvendigvis, at alle de heste, der ikke længere fremstilles, ikke eksisterer, men det fortæller noget om aktivitetsniveauet omkring avlen. Så det store spørgsmål er ikke længere, om der bliver avlet færre heste. Det gør der. Spørgsmålet er snarere: Hvorfor?
Flere hopper – færre føl
Her bliver historien faktisk mere interessant. For udviklingen kan ikke umiddelbart forklares med, at der er blevet færre DV-hopper. Tværtimod. Antallet af stambogsførte hopper er steget fra omkring 31.000 i 2009 til godt 41.500 i 2024. Det svarer til en stigning på omkring en tredjedel.
Det betyder, at der i Dansk Varmblod i dag er en større andel af stambogsførte hopper end for 15 år siden, men samtidig bliver der født markant færre føl. Der må altså være sket en ændring i avlsaktiviteten.
Det kan være, at flere hopper går ud af avlen, at hopperne får færre føl, eller at ejerne i højere grad vælger ikke at avle på dem, og det er netop her, at tallene ikke kan stå alene. For hvad får en hesteejer til at vælge at avle – eller lade være?
Er det blevet for dyrt?
Der er gode grunde til at kigge på økonomien. At avle et føl er ikke bare udgiften til sæd eller inseminering. Der kommer udgifter til hoppen, reproduktion, opstaldning, foder, dyrlæge og senere til opvækst og uddannelse af afkommet. Hvis hesten først skal sælges som ridehest, kan der gå flere år, før investeringen eventuelt kommer tilbage.Samtidig er der en betydelig risiko forbundet med at producere en unghest. Man ved ikke på forhånd, hvordan den udvikler sig, om den bliver sund og holdbar, eller hvad markedet vil betale for den nogle år senere.
Dansk Varmblods formand Jan Pedersen pegede allerede i forbundets årsberetning fra 2024 på, at avlsforbund i både Tyskland, Holland og Belgien oplevede markante fald i antallet af ifolinger. I Danmark var bedækningstallet på daværende tidspunkt faldet 20%.
På et stormøde i november 2024 beskrev Dansk Varmblod samtidig situationen som vanskelig for hele hestesektoren. Forbundet oplevede blandt andet færre heste til kåringer og følskuer og et faldende medlemstal.
Der er altså meget, der tyder på, at færre bedækninger hænger sammen med en bredere økonomisk usikkerhed på hestemarkedet, men økonomien er næppe hele forklaringen.
Færre avlere?
For antallet af medlemmer i Dansk Varmblod er også faldet markant. I 2009 havde forbundet 5.692 medlemmer. I 2024 var tallet 2.493. Det svarer til et fald på mere end halvdelen.Medlemmer er ikke det samme som aktive avlere, og derfor kan tallene ikke bruges til at konkludere, at antallet af avlere er faldet tilsvarende, men udviklingen peger på, at Dansk Varmblod i dag organiserer et betydeligt mindre medlemsgrundlag end tidligere, og måske er det netop noget af forklaringen.
For avlen har gennem mange år været båret af både store, professionelle stutterier og mindre avlere, som måske kun laver et eller få føl om året. Hvis økonomien bliver vanskeligere, kan det være naturligt, at den mindre avler vælger at trække sig.
Det kan samtidig betyde, at den avl, der bliver tilbage, i højere grad koncentreres hos de avlere, der har mulighed for at producere flere heste og arbejde mere professionelt med avl og salg. Det er dog et spørgsmål, der kræver mere end statistikken at besvare.
Færre betyder ikke nødvendigvis dårligere
Det er vigtigt, for det ville være for let at konkludere, at faldende føltal automatisk betyder, at dansk avl er blevet dårligere. Det er langt fra tilfældet. Dansk Varmblod producerer fortsat heste, der klarer sig på internationalt topniveau, og der er stadig stor efterspørgsel på bestemte blodlinjer og hingste.Ved VM i Herning i 2022 var DV-hoppen Heiline’s Danciera e. Fürstenball/De Niro (opdr. Stald Heiline) f.eks. en del af det danske hold, der vandt guld i dressur, og hoppen har siden fortsat med at konkurrere helt i toppen internationalt. Ved VM i Aachen i år var hun igen en del af det danske hold, der tog bronze, og det sammen med DV-vallakken Favour Gersdorf e. Foundation/Leandro (opdr. Inger-Marie Andreasen).
Ved UVM i dressur har Dansk Varmblod i høj grad markeret sig som producent af verdensklasse rideheste. Det er gennem tiden blevet til intet mindre end 27 medaljer, hvoraf 14 af dem har været af guld. Tre af disse medaljer blev vundet i år - én af hver karat i årgangene 6- og 7-års.
I 2025 var Blue Hors Viva Vegas e. Viva Gold/Rock Forever I den mest benyttede dressurhingst i Dansk Varmblod med 136 bedækninger. V-Power e. Viva Gold/Fidertanz fulgte med 111, mens Dynamic Dream e. Dream Boy/Sir Donnerhall I havde 108. På springsiden var Bøgegårdens Halligo Z e. Halifax van het Kluizebos/Comilfo Plus Z den mest benyttede med 32 bedækninger.
Det fortæller også noget andet: Selvom den samlede avl er blevet mindre, er der fortsat avlere, der investerer i avl – og nogle hingste er særdeles eftertragtede. Måske er udviklingen derfor ikke kun et spørgsmål om, at færre mennesker vil avle. Måske handler den også om, hvordan man avler.
En mindre og mere selektiv avl?
Det er fristende at spørge, om dansk varmblodsavl er på vej fra en bredere avlskultur til en mere koncentreret model. Hvis færre avlere producerer færre føl, kan det samtidig betyde, at de heste, der sættes i avlen, er udvalgt mere målrettet. Den enkelte avler kan have større fokus på blodlinjer, præstation, salgbarhed og markedets efterspørgsel, men det er vigtigt ikke nødvendigvis at forveksle færre heste med bedre heste.
Et lavere antal føl er ikke i sig selv et kvalitetsstempel, og hvis en stor del af de mindre avlere forsvinder, kan det også betyde, at den genetiske bredde og de forskellige avlsstrategier ændrer sig. Det er derfor en udvikling, der er værd at følge – også selvom den ikke nødvendigvis skal beskrives som en krise.
Hvad betyder det for rytterne?
For den almindelige rytter kan færre føl måske lyde som noget, der først og fremmest vedrører avlere og hingsteholdere, men udviklingen kan få betydning langt ud over avlsforbundene.De føl, der bliver født i dag, er morgendagens rideheste. Hvis der over flere år bliver produceret markant færre heste, vil det alt andet lige også påvirke udbuddet af unge heste nogle år senere.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der kommer til at mangle rideheste. Heste bliver handlet på tværs af landegrænser, og danske ryttere køber allerede i dag heste, der er avlet i andre forbund, men det rejser et interessant spørgsmål om fremtidens danske hestemarked: Skal vi vænne os til, at en større del af de heste, vi rider på i Danmark, kommer fra udenlandske avlsforbund? Og hvad betyder det i så fald for Dansk Varmblod?
Ikke en forsvindende avl – men en avl i forandring
Tallene fortæller en tydelig historie om en dansk varmblodsavl, der er blevet mindre. Bedækningerne er faldet, antallet af DV-registrerede føl er reduceret, og medlemstallet er mere end halveret siden 2009. Samtidig er antallet af stambogsførte hopper steget. Det sidste er måske det mest interessante.For det betyder, at historien ikke blot handler om, at interessen for Dansk Varmblod er forsvundet. Der findes stadig en stor bestand af hopper, et aktivt avlsmiljø og stor interesse for de bedste hingste, men færre vælger at sætte en hoppe i avlen.
Dansk varmblodsavl er derfor ikke nødvendigvis ved at forsvinde, men den er i forandring, og måske er det i virkeligheden det spørgsmål, der er værd at stille nu:
Når vi avler færre heste end tidligere – er det så fordi dansk avl er i krise, eller fordi vi er på vej mod en helt anden måde at avle sportsheste på? Det spørgsmål bliver kun mere interessant, når man løfter blikket fra Danmark og ser på, hvad der sker i resten af Europa.
Kilder
Dansk Varmblod i tal 2024.
Bedækningstal i Dansk Varmblod.
Dansk Varmblods Historie.
Materialprøve vinder – mest brugte hingst.
