Har du sikret et godt grovfoder til din hest?

Når efteråret melder sin ankomst, ændrer hestens indtag sig gradvist. Græsset bliver mindre frodigt, og på et tidspunkt overtager hø, wrap eller andre former for grovfoder rollen som hestens primære fødekilde.

Men hvor meget skal hesten egentlig have? Hvad kendetegner et godt grovfoder – og kan man se på en balle hø, om den passer til hesten? Vi har spurgt hesteagronom Martha Voss.

Hestens primære fødekilde

Grovfoder er fundamentet i hestens foderplan og udgør 70-99% af det, den bør indtage. Det skyldes ikke kun, at grovfoder indeholder næringsstoffer. Hestens fordøjelsessystem er indrettet til at håndtere store mængder fiberrigt plantemateriale, som den tygger og fordøjer over lang tid.

Det kan blandt andet være græs, hø, wrap, lucerne og forskellige græsbaserede produkter. I sommerhalvåret er det ofte græs, der gør det ud for hestens grovfoder, mens det er hø eller wrap i vinterhalvåret.

– Hesten er en ”browsende” græsser. Den er designet til at leve af græs, urter, bark, blomster, buske og andet fiberholdigt materiale, den finder på sin vej. Hestens fordøjelsessystem er indrettet efter denne adfærd, og derfor er det så vigtigt, at den får nok grovfoder og fibre, forklarer Martha Voss.

Når hesten tygger grovfoder, producerer den samtidig store mængder spyt. Det er vigtigt for fordøjelsen, og spyttet er med til at neutralisere syren i mavesækken. Derfor er både mængden af grovfoder og den måde, hesten får det på, vigtig.

Forskning og fodringsanbefalinger peger generelt på, at hesten bør få mindst omkring 1,5 procent af sin kropsvægt i grovfoder beregnet på tørstofbasis – og for mange heste vil omkring 2 procent eller mere være relevant. Den konkrete mængde afhænger blandt andet af hestens størrelse, huld, arbejde og energibehov.

Det betyder eksempelvis, at en hest på 500 kilo som minimum skal have omkring 7,5 kg tørstof fra grovfoder om dagen, men kilo på vægten er ikke nødvendigvis det samme som kilo tørstof, fordi hø og især wrap indeholder forskellige mængder vand.

Derfor er det ikke nok at tælle kilo

Det kan være fristende at sige, at en hest på 500 kilo skal have for eksempel 10 kilo hø om dagen, men det er ikke helt så enkelt.
Et kilo tørt hø indeholder langt mere tørstof end et kilo frisk græs eller wrap. Derfor skal man kende tørstofindholdet, hvis man vil vide, hvor meget næring og hvor meget tørstof hesten faktisk får.

Et grovfoderanalyse kan blandt andet fortælle, hvor meget tørstof, energi, protein, sukker og fibre foderet indeholder. Det gør det langt lettere at vurdere, om grovfoderet passer til den hest, man står med.

Netop dét er vigtigt, fordi der ikke findes ét grovfoder, som er perfekt til alle heste.

Det gode grovfoder findes ikke i én bestemt opskrift

En nøjsom pony har ikke nødvendigvis brug for det samme grovfoder som en væddeløbshest, en drægtig hoppe eller en unghest i vækst.
For den nøjsomme hest kan et meget energirigt grovfoder være en udfordring, fordi den kan blive for tyk, selvom den får en mængde, der umiddelbart ser fornuftig ud. Omvendt kan en hest i hårdt arbejde eller vækst have brug for et grovfoder med mere energi og protein.

– Det gode grovfoder er først og fremmest grovfoder med en god hygiejnisk kvalitet. Derefter handler det om, hvorvidt næringsindholdet passer til den hest, der skal spise det, siger Martha Voss.

Det betyder også, at man ikke nødvendigvis kan vurdere kvaliteten af sit hø alene på farve, struktur eller duft.
Hvad skal du kigge efter, når du åbner en balle?

Den første kontrol kan du dog sagtens lave med dine egne sanser. Grovfoderet skal være hygiejnisk godt. Det må ikke være synligt muggent eller forurenet med jord, og der skal ikke være døde dyr eller giftige planter i foderet.

Er der mug, skal man ikke bare forsøge at fjerne de synlige områder. Svampe og deres sporer kan være spredt længere ind i ballen, end man kan se med det blotte øje. Især ved hø og wrap er det derfor vigtigt at være opmærksom, når en ny balle åbnes. Lugter foderet mærkeligt, er der synlig mug, eller er det på anden måde mistænkeligt, bør det ikke bruges som hestefoder.

Hvad fortæller en grovfoderanalyse?

Men selv et hygiejnisk perfekt hø kan være mindre egnet til netop din hest, hvis næringsindholdet ikke passer. Det er her, analysen kommer ind i billedet.

Grovfoderets næringsindhold kan variere betydeligt og påvirkes af bl.a. vejrforholdene, græsset har vokset under, stedet på marken, slættidspunkt mv. Selv to baller, der ser næsten ens ud, kan have forskelligt indhold af blandt andet energi, protein og sukker. Derfor er en analyse den sikreste måde at vide, hvad man faktisk fodrer med.

På analysen kan man blandt andet finde oplysninger om:

• Tørstof
• Energi
• Protein
• Sukker og andre kulhydrater
• Fibre
• Mineraler

Når man kender værdierne, kan man bedre vurdere, hvilke heste grovfoderet passer til, og om der er behov for at supplere med andre fodermidler. Det kan for eksempel være relevant at tilføre ekstra energi eller protein til en hest, der ikke kan holde huld på det pågældende grovfoder. Omvendt kan et meget energirigt grovfoder være en udfordring for en hest, der let tager på.
For heste med stofskifteproblemer eller tendens til forfangenhed er sukker- og kulhydratindholdet særligt relevant. Her kan en grovfoderanalyse være et vigtigt redskab til at sammensætte en mere passende ration.

Når hesten skal spise længe – men ikke blive tyk

En af vinterens store fodringsudfordringer er de nøjsomme heste. For selvom hesten skal have tilstrækkeligt grovfoder til at understøtte fordøjelsen og dens naturlige ædeadfærd, kan den samtidig få for mange kalorier, hvis grovfoderet er meget energirigt. Her kan man arbejde med både hvad hesten får, og hvordan den får det.

En del af det mere energirige grovfoder kan f.eks. erstattes af et fiberrigt foder med lavere energiindhold. Halm kan i nogle situationer bruges som en del af denne løsning, hvis den er af god hygiejnisk kvalitet. Det kan forlænge hestens ædetid og reducere energiindtaget uden at øge forekomsten af mavesår.

Det betyder dog ikke, at halm automatisk er det rigtige valg for alle heste. Det skal ses som ét muligt redskab i en samlet fodringsstrategi.

Det handler også om tiden mellem måltiderne

Hesten er ikke skabt til tre store måltider om dagen. Under naturlige forhold bruger den mange timer på at søge efter og æde små mængder plantemateriale. Derfor er det ikke kun den samlede mængde grovfoder, der betyder noget. Også fordelingen over døgnet er vigtig.

Målet bør være at give hesten mulighed for at tygge og æde så kontinuerligt som muligt. Lange perioder uden adgang til grovfoder betyder, at hesten ikke får opfyldt sit naturlige behov for at søge føde og tygge, samtidig med at den ikke producerer spyt på samme måde som under langvarig ædetid, og det kan øge risikoen for mavesår.

Praktisk kan slowfeeder-net, flere mindre udfodringer og flere forskellige foderstationer være med til at forlænge ædetiden, hvis hesten ellers risikerer hurtigt at spise sin ration.

Når efteråret bliver til vinter

Det er heller ikke kalenderen alene, der afgør, hvor meget hesten skal spise. En hests energibehov afhænger blandt andet af størrelse, huld, alder, arbejde og pels, men også af vejret.

Når temperaturen falder, skal hesten bruge mere energi på at holde kropstemperaturen oppe. Det varierer selvfølgelig fra hest til hest og påvirkes blandt andet af pels, huld, vind, nedbør, tilvænning til kulde og adgang til læ. Derfor er det ikke nødvendigvis sådan, at alle heste skal have mere foder, bare fordi kalenderen siger oktober. En velnæret hest med en god vinterpels og mulighed for læ kan klare kulden anderledes end en tynd, klippet eller ældre hest.

Hvis hesten begynder at tabe sig, er det derimod et tegn på, at dens samlede energiforsyning skal vurderes, og i koldt vejr er grovfoder ofte et oplagt sted at starte, fordi fordøjelsen af fibre i bagtarmen producerer varme.