Efteråret er på vej: Hvornår skal hesten have dækken på?

Når du selv står på gårdspladsen en råkold efterårsmorgen og fryser, kan det være fristende at tænke, at hesten selvfølgelig også må have det koldt, men hesten er bygget til at håndtere kulde på en helt anden måde end mennesket. Når temperaturen falder, kan den blandt andet rejse hårene, så der dannes et isolerende luftlag omkring kroppen. Sammen med blandt andet hudens blodcirkulation, stofskiftet og varmeproduktionen fra fordøjelsen er det med til at holde kropstemperaturen stabil.

En hest, der ikke er klippet, kan derfor have en betydelig naturlig isolering i sin vinterpels. Hvor meget pels den sætter, varierer dog fra hest til hest og påvirkes blandt andet af race, individ, lys og temperatur. Det betyder også, at to heste, der står på samme fold, ikke nødvendigvis har det samme behov for dækken. En robust hest med tyk vinterpels kan være ganske komfortabel uden dækken, mens en tynd, klippet hest kan have behov for ekstra beskyttelse. British Horse Society understreger netop, at beslutningen om dækken ikke bør baseres på, hvor koldt mennesket selv føler sig.

Kig på hele vejret – ikke kun temperaturen
Når efteråret kommer, kan vejret ændre sig markant fra dag til dag. En tør efterårsdag med 8 grader er noget helt andet end 8 grader, regn og kraftig vind. Faktisk peger en videnskabelig gennemgang af hestes temperaturregulering i nordisk klima på, at nogle af de mest udfordrende vejrforhold er kombinationen af kold regn og vind.

Vand kan gøre pelsen mindre effektiv som isolering, mens vinden øger varmetabet. Derfor kan en hest, der sagtens kan klare en kølig, tør dag uden dækken, have større behov for beskyttelse på en våd og blæsende dag. Det er altså værd at kigge på hele vejrudsigten, inden du beslutter dig.

Spørg dig selv:

• Hvor koldt bliver det?
• Skal det regne – og hvor meget?
• Blæser det?
• Har hesten mulighed for at gå i læ?
• Kan den bevæge sig frit?
• Har den adgang til rigeligt grovfoder?

Et godt læskur eller naturligt læ i form af træer og levende hegn er derfor et vigtigt element i hestens vintermiljø. Det giver nemlig hesten mulighed for selv at vælge.

Forskning på heste under nordiske vinterforhold viser, at heste gør brug af læmuligheder, når vejrforholdene bliver mere udfordrende. Forskerne bag en større gennemgang af hestens temperaturregulering anbefaler derfor, at heste så vidt muligt får mulighed for at håndtere skiftende vejrforhold gennem blandt andet adgang til læ og passende fodring.

Det betyder ikke, at et læskur kan erstatte et dækken til en hest, der reelt har behov for ekstra beskyttelse, men det understreger, at vintermanagement handler om mere end dækkenets fyldvægt.

Hvilke heste har størst behov?
Der findes ikke én liste, der kan afgøre behovet for alle heste, men nogle heste er mere tilbøjelige til at få brug for ekstra beskyttelse.

Det kan eksempelvis være:

• Den klippede hest: Når en del af pelsen fjernes, mindskes den naturlige isolering, og behovet for at hjælpe hesten med at holde varmen kan derfor stige. Det kommer selvfølgelig an på klipningen.
• Den meget slanke hest: Kropsfedt bidrager til isolering, og en hest med meget lidt kropsfedt kan have sværere ved at holde varmen.
• Den ældre hest: Ældre heste kan have vanskeligere ved at holde huld og regulere deres temperatur og bør derfor vurderes individuelt.
• Den unge hest: Meget unge heste kan også have andre behov end en sund voksen hest.
• Hesten med sygdom eller andre udfordringer: Helbred, tandproblemer eller forhold, der begrænser hestens mulighed for at optage tilstrækkeligt grovfoder, kan påvirke dens evne til at holde varmen.
• Hesten uden læ: En hest, der står ude i åbent terræn uden mulighed for at søge beskyttelse mod vind og nedbør, kan have større behov for hjælp end en hest, der frit kan gå i læ.

Hvordan ved man så, om hesten faktisk fryser? Der er ikke ét enkelt tegn, man kan bruge alene, men hestens adfærd kan give værdifulde informationer. En hest, der har det koldt, kan forsøge at reducere varmetabet ved at søge læ, vende kroppen mod vinden eller øge sin varmeproduktion gennem bevægelse og i mere udtalte tilfælde rysten.

Det er dog vigtigt ikke at bruge eksempelvis kolde ører eller ben som eneste målestok. World Horse Welfare anbefaler i stedet at mærke på områder som hals, manke og kroppen, når man vurderer, om hesten føles passende varm, og husk, at en hest ikke nødvendigvis fryser, bare fordi dens pels føles kølig yderst. Pelsen er netop designet til at holde varmen inde.

I dækkendiskussionen kommer fokus ofte til at ligge på risikoen for, at hesten fryser, men det er mindst lige så vigtigt at undgå, at den bliver overophedet. Et for varmt dækken kan få hesten til at svede og blive utilpas. Fugt og varme under dækkenet kan samtidig skabe problemer for hud og pels. Det er derfor ikke et mål, at hesten skal føles varmest muligt under dækkenet. Målet er, at den skal være komfortabel og tør. Mærk derfor jævnligt under dækkenet – eksempelvis ved manken og på kroppen. Føles hesten meget varm eller fugtig, er det et tegn på, at den sandsynligvis har fået for meget "tøj" på.

Nyere forskning har også undersøgt, hvad der sker, når man lægger flere lag på klippede heste. Her steg temperaturen under dækkenerne, og der kunne ophobes fugt, efterhånden som isoleringen blev øget. Det er altså ikke nødvendigvis bedre at vælge det varmeste dækken, "for en sikkerheds skyld".

• 0-5 grader: 200 gram
• 5-10 grader: 100 gram
• 10-15 grader: regndækken

Men virkeligheden er mere kompliceret. Et bestemt antal gram fortæller noget om dækkenets isolering, men ikke præcist, hvad din hest har brug for ved en bestemt temperatur.

En klippet varmblodshest, der står stille på en fold i regn og blæst, er ikke det samme som en uklippet pony med tyk pels, der bevæger sig rundt og æder hø. Derfor bør gramangivelsen ses som en del af beslutningen – ikke som en facitliste.

Hvis hesten har brug for dækken, skal det desuden være den rigtige type til situationen. Et regndækken har eksempelvis primært til opgave at holde hesten tør, mens et vinterdækken også tilfører isolering.

Når du vælger dækken, handler det derfor om mere end fyld. Pasformen er afgørende. Et dækken skal sidde korrekt uden at begrænse hestens bevægelse eller give tryk og gnidninger. Et dårligt passende dækken kan give sår og hudproblemer, og det kan desuden forskubbe sig under brug.

Dækkenet skal passe til vejret. Et vandtæt udedækken er ikke nødvendigvis det rigtige valg til en hest, der står inde, og et tykt vinterdækken kan være unødvendigt på en mild efterårsdag.

Åndbarhed er vigtig. Hesten skal kunne komme af med varme og fugt, så et dækken ikke bliver til et varmt, fugtigt lag omkring kroppen.

Tjek dækkenet hver dag. Det er ikke nok at lægge det på og stole på, at alt er fint. Dækkenet bør tages af, så hesten kan undersøges for varme, fugt, gnavesår og andre problemer. British Horse Society anbefaler daglig kontrol af hesten og dækkenets pasform.

For rideheste kan klipning være en praktisk løsning, fordi en hest med meget pels kan bruge lang tid på at tørre efter træning, men klipning ændrer samtidig hestens naturlige isolering. Derfor bør man tænke klipning og dækken som to sider af samme beslutning.

Hvor meget skal hesten klippes? Det afhænger blandt andet af, hvor meget den arbejder, hvor meget pels den sætter, og hvilke muligheder du har for at lade den tørre efter ridning. Der findes ikke én rigtig klipning til alle heste, men jo mere pels du fjerner, desto større bliver dit ansvar for at tage højde for vejrforholdene og hestens behov for beskyttelse.

Den bedste dækkenregel
Så hvornår skal hesten have dækken på? Der findes ikke et enkelt svar i grader. I stedet kan du stille dig selv fem spørgsmål:

1. Hvordan er vejret? Er det koldt, vådt og blæsende, eller er det blot køligt og tørt?
2. Hvordan er hesten? Er den i godt huld, sund og med en god vinterpels – eller er den tynd, gammel, ung eller klippet?
3. Hvad kan hesten selv gøre? Kan den bevæge sig frit og søge læ?
4. Har den adgang til grovfoder? At spise fibre er en vigtig del af hestens egen varmeproduktion
5. Hvordan føles hesten under dækkenet? Er den behageligt varm og tør – eller er den varm og fugtig?